top of page

CASES TIL BRUG I UNDERVISNING

CASE #1

 

På Øregård Gymnasium arbejder de med at være tydelige og synlige om, hvordan man begår sig sikkert og etisk på nettet. Det er med til at bringe gymnasiets værdier i spil på en ny måde, så eleverne bliver bevidste om dem. Og de har skabt medejerskab ved at inddrage eleverne i arbejdet.

 

1) Elevrådet har udarbejdet en it-sikkerheds- politik for eleverne.
En ekstern it-konsulent underviste indledningsvist elevrådet i it-sikkerhed ved bl.a. at vise, hvor nemt det er at hacke andre, og hvor meget man kan finde om os alle sammen på nettet. Det fik vakt elevrådets interesse, der tog initiativ til at udarbejde en it-sikkerhedspolitik for skolen. For at inspirere resten af skolen foreslog elevrådet, at man lavede et event, hvor skolen lod som om, at alle på skolen var blevet hacket. På dagen fik alle, der gik ind på skolens wifi, vist en side, hvor der stod ”Du er blevet hacket”, og vicerektoren kaldte alle eleverne sammen i aulaen til en snak om den problematiske situation. Det skabte opmærksomhed og ejerskab hos skolens elever for it-sikkerhedspolitikken!

 

2) Regler for god netetik.

Alle 1.g-klasser gennemgår et forløb med Center for Digital Dannelse, hvor de taler om bl.a. digitale fællesskaber og digitale fodspor. Som produkt af forløbet laver hver klasse sine egne regler for god netetik. 

 

3) Praktisk hjælp til it-sikkerhed.

Skolens it-konsulenter hjælper eleverne med at optimere egne computere, forbedre passwords mv. og taler med eleverne om grundlæggende it-sikkerhed og beskyttelse mod, at uvedkommende får adgang til elevernes private fotos, mv.

 

4) Orientering af forældre om digital dannelse.
Skolens it-konsulenter holder oplæg på forældremøder om digital dannelse, it-sikkerhed og lovgivningen på området. Oplæggene skal anspore til en dialog i hjemmet om fx krænkelser på nettet, og hvad man kan gøre for at passe på sig selv som ung.

 

5) Beredskab.

Øregård Gymnasium har udvalgt it-chefen til kontaktperson, hvis fx en elev er blevet krænket på de sociale medier. Han er en del af skolens beredskab, hvis skaden allerede er sket. It-chefen har bl.a. kontakt til eksterne eksperter og instanser, der kan hjælpe med at fjerne materiale og stoppe yderligere udbredelse. 

CASE #2

 

På Ordrup Gymnasium har ledelsen fået kendskab til elever, der opretter Facebookgrupper eller hjemmesider, hvor der fx lægges billeder ud af elever, der kysser til fester på gymnasiet. Der er tale om uofficielle sider, men de henvender sig til gymnasiets elever og benytter sig ofte af Ordrup Gymnasiums logo.

 

Udlevering af elever, der kysser hinanden, strider mod værdierne på Ordrup Gymnasium. Derfor har ledelsen valgt at reagere:

 

1) De elever, der har oprettet siderne, er blevet indkaldt til et møde, hvor de er blevet opfordret til at lukke siderne. De netetiske dilemmaer forbundet med siderne er blevet tydeliggjort over for eleverne, og det samme er lovgivningen på området.

 

2) For at undgå at blive taget til indtægt for en netadfærd, som er i strid med skolens værdier, har Ordrup Gymnasium købt rettighederne til brug af sit logo, og eleverne må ikke bruge logoet uden samtykke fra skolens ledelse. Samtidig har gymnasiet administratorrettigheder på den ”officielle” Facebookside, der bruger logoet og forbindes med skolen.

 

3) Der har været en dialog med elevforeningerne om, hvordan de bruger Facebook som platform for information om elevfester, caféer mm. Det har været vigtigt at opnå en forståelse fra eleverne for, at der ikke er tale om censur, men et fælles projekt om at tage ansvar og være ansvarlige for hinandens trivsel og skolens fællesskaber. 

CASE #2

 

På Ordrup Gymnasium har ledelsen fået kendskab til elever, der opretter Facebookgrupper eller hjemmesider, hvor der fx lægges billeder ud af elever, der kysser til fester på gymnasiet. Der er tale om uofficielle sider, men de henvender sig til gymnasiets elever og benytter sig ofte af Ordrup Gymnasiums logo.

 

Udlevering af elever, der kysser hinanden, strider mod værdierne på Ordrup Gymnasium. Derfor har ledelsen valgt at reagere:

 

1) De elever, der har oprettet siderne, er blevet indkaldt til et møde, hvor de er blevet opfordret til at lukke siderne. De netetiske dilemmaer forbundet med siderne er blevet tydeliggjort over for eleverne, og det samme er lovgivningen på området.

 

2) For at undgå at blive taget til indtægt for en netadfærd, som er i strid med skolens værdier, har Ordrup Gymnasium købt rettighederne til brug af sit logo, og eleverne må ikke bruge logoet uden samtykke fra skolens ledelse. Samtidig har gymnasiet administratorrettigheder på den ”officielle” Facebookside, der bruger logoet og forbindes med skolen.

 

3) Der har været en dialog med elevforeningerne om, hvordan de bruger Facebook som platform for information om elevfester, caféer mm. Det har været vigtigt at opnå en forståelse fra eleverne for, at der ikke er tale om censur, men et fælles projekt om at tage ansvar og være ansvarlige for hinandens trivsel og skolens fællesskaber. 

CASE #3

 

“Jeg har engang været så dum og sende billeder af mig selv, fordi jeg var stiv og ikke vidste, hvad jeg lavede. Så har jeg haft sendt nogle få topløse billeder til en dreng fra England. Han har så fundet mig på Facebook, og jeg ved ikke hvordan. Nu truer han mig med at sende billederne til mine venner, hvis ikke jeg gør, som han siger. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre."

Pige, ukendt alder

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk)

 

“Jeg har sendt nøgenbilleder af mig selv til en pige (jeg ved godt, at det var dumt og har lært min lektie). Hun truer nu med at lægge dem på nettet og sende dem som ’email-blast’ til folk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre."

Dreng, 16 år

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk

 

"Jeg har i lang tid brugt app’en Snapchat. For nylig har jeg skrevet lidt med en fra min klasse, og for sjov lod vi, som om vi var undertøjsmodeller, og sendte billederne over Snapchat. Efter jeg har hørt det med den nye opdatering, at Snapchat gemmer ens billeder, er jeg blevet lidt nervøs. Vil mine halvnøgne billeder ligge et eller andet sted på en internetside? Hvis det er tilfældet, har jeg i hvert fald fortrudt det…"

Pige, 15 år

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk)

 

“En af mine drengevenner, som jeg ofte taler med, sendte mig to billeder af min veninde i bh og trusser. De billeder har hun haft sendt til ham. Jeg syntes, det var så klamt, at jeg blev nødt til at vise det til mine tre tætte veninder. En af dem har sagt det til hende. Og hun har så sagt det til ham, som har konfronteret mig med det…"

Pige, 15 år

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk

CASE #4

 

En pige fra 2.g på Solrød Gymnasium opsøger sammen med sine veninder skolens trivselskonsulent, fordi en dreng fra festudvalget har skrevet kompromitterende ting om antallet af hendes seksuelle partnere i en kommentartråd på fest- udvalgets Facebookside, som han ikke vil fjerne.

 

Ved at have en trivselskonsulent – som er uddannet konfliktmægler – er det muligt at handle hurtigt på den slags sager på Solrød Gymnasium, og det er vigtigt især af hensyn til den krænke- de. Trivselskonsulentens opgave er at facilitere processer, der opbygger, styrker eller genetable- rer sociale relationer mellem eleverne på skolen til gavn for både det psykiske arbejdsmiljø og elevernes læring.

 

I den pågældende sag bedyrer drengen i en samtale med trivselskonsulenten, at det kun var for sjov, og at pigen også selv plejede at grine af det – derfor har han ikke taget hendes henvendelse om at få kommentaren fjernet så bogstaveligt. 

 

Alvoren i at blive opsøgt at skolens trivselskonsulent og i at få udlagt pigens perspektiv gør imidlertid indtryk. Drengen får til opgave at fjerne kommentaren, at underrette festudvalget om

en ny etik på Facebook og at opsøge pigen med en tilkendegivelse af sin forståelse inden ugens udgang. Han gør det hele på nær sidstnævnte, og pigen er tilfreds, men endnu ikke tryg.

 

En decideret mæglende samtale bliver sat op mellem de to, men inden den afholdes, får trivselskonsulenten at vide, at drengen nu i stedet har valgt at opsøge pigen på egen hånd, og de har haft en god snak.

 

I denne sag blev forældrene ikke involveret, men det vil de typisk blive i mere alvorlige sager, hvor det også kan komme på tale at involvere en SSP-konsulent. 

CASE #5

 

Efter et fællesarrangement om digital dannelse på Gefion Gymnasium henvender to elever sig til skolelederen og fortæller, at de har modtaget en video på Snapchat, hvor en elev har filmet to andre elever, der har sex. Pigen er udstillet. Drengen er ikke. De to elever føler sig stødte over at have modtaget videoen på Snapchat.

 

Skolelederen kontakter pigen, som ikke har givet samtykke til, at det blev optaget og delt. Pigen er ked af det, men er ikke gået videre med det, da hun ikke troede, at hun kunne gøre noget, og ikke ville rage uklar med drengen. Pigen føler sig udstillet og sårbar. Skolelederen kontakter pigens forældre.

 

Skolelederen tager derpå fat i drengen og fortæller, at hun vil kontakte politiet for at høre, hvordan hun skal forholde mig. Drengen bliver midlertidigt bortvist med partshøring. Han er meget ked af det og har brug for hjælp. Lederen taler med pigens forældre om, hvorvidt de vil anmelde hændelsen. Forældrene vælger dog ikke at politianmelde det, da pigen ønsker ro.

 

Sagen eksploderer i medierne, som står uden for skolen for at få fat i navnene på de involverede elever. Skolen laver hurtigt et beredskab og opfor- drer til, at ingen elever udtaler sig med undtagelse af elevrådets formand. Kun skolelederen udtaler sig på skolens vegne. Lederen har løbende kontakt til pigen og drengen med status på sagen for at undgå misforståelser og rygter.

 

Lederen aftaler med pigen og hendes forældre, at inden pigen vender tilbage til klassen, taler studievejlederen med klassen om situationen. Da pigen kommer tilbage, bruger de 15 minutter i klassen på, at pigen fortæller, hvordan hun har det, og klassen giver pigen deres støtte. Pigen er glad for forløbet.

 

Efterfølgende har skolen holdt fællesarrangement om deling af krænkende billeder, og emnet er blevet debatteret i skolebladet. 

CASE #6

 

“Jeg har nogle problemer omkring en dreng, der delte billeder af mig og min kæreste, det var super krænkende og virkelig ubehageligt, vi gjorde ikke det store ud over at sidde og snakke og kysse, men vi blev ikke spurgt. Folk bliver ved med at råbe efter os, og nu er der også andre, der tager billeder af os."

Pige, 15 år

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk)

 

“Der er en dreng, som har en masse billeder af mig, som jeg har fortrudt, at jeg har sendt. Og jeg ønsker dem virkelig slettet, da han viser det til sine venner. Men hvad kan jeg gøre? Han vil ikke slette dem, og jeg har spurgt ham flere gange…"

Pige, ukendt alder

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk

CASE #6

 

“Jeg har nogle problemer omkring en dreng, der delte billeder af mig og min kæreste, det var super krænkende og virkelig ubehageligt, vi gjorde ikke det store ud over at sidde og snakke og kysse, men vi blev ikke spurgt. Folk bliver ved med at råbe efter os, og nu er der også andre, der tager billeder af os."

Pige, 15 år

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk)

 

“Der er en dreng, som har en masse billeder af mig, som jeg har fortrudt, at jeg har sendt. Og jeg ønsker dem virkelig slettet, da han viser det til sine venner. Men hvad kan jeg gøre? Han vil ikke slette dem, og jeg har spurgt ham flere gange…"

Pige, ukendt alder

(Brevkassen på www.sikkerchat.dk

CASE #7

 

P: Hejsa med dig

Hej jeg vil have sex med dig må jeg det.

 

Q: Har du spist heroin?

 

P: Nej jeg vil bare gerne bolle sammen med dig søde.

Må jeg se dine private billeder og filmklip? (tillad/afvis).

 

Q: Skrid med dig, din klamme stodder. Hmm, nej, det tror jeg ikke.

 

P: Haha du tag mig forkert det var sku for sjov gider ik have sex med dig.

 

Q: Super, så er der jo intet problem. Hav en god aften.

Du er heller ik gammel nok til at have sex når du sviner personer til du ik kender.

 

P: Du er langt ude og skide ved du hvem jeg er nej så luk røven.

 

Q: Smut nu bare med dig.

 

P: Du er spadser så ja jeg gider ik en som dig kælling. Nako luder.

Hvad fanden er der galt med dig. Smat so billig møg kælling.

 

Q: Er du ok?

 

P: Du sviner mig til så har jeg lyst til sviner dig til inden jeg skal sove. Nej er ik okay har ik fået sex i 1 år så hvad tror du selv din møg fisse.

 

Q: Tror nu, at det var dig som kaldte mig for ”møgfisse”, ”smat so”, ”billig”, ”møgkælling” ”nako (det staves narko, btw) luder”, ”spadser” og sidst, men ikke mindst ”kælling”. Fordi jeg har kaldt dig for en ”klam stodder”, da du er en klam stodder. Og sikke spøjst, at jeg netop er en ”luder”, fordi jeg siger, at jeg IKKE gider at have sex med dig. I see your logic bro. Kan sørme godt forstå, at du ikke har fået sex i et år, sådan som du opfører dig.

 

P: Jeg kan få når jeg gider kender en der er beder ind dig fuck dig jeg knepper din mor. Din lorte abe.

 

Screenshot af beskedudveskling sendt til kampagnen #ungsexismepånettet om den sexisme, særligt piger mellem 12 og 18 år oplever på nettet.

bottom of page