top of page

DIGITAL UDVIKLING

Vores mission: 

På Solrød Gymnasium arbejder vi målrettet med digital dannelse for at vores elever kan begå sig socialt og etisk i det digitale univers. 

​

Vores fælles præmis: 

Det er gymnasiets klare opfattelse, at når det kommer til personlig udlevering på digitale medier, så kan det aldrig være den krænkede parts egen skyld. Vi har derimod et fælles ansvar for, at vi behandler hinanden ordentligt på de digitale medier og tænker os om, inden vi potentielt overskrider hinandens privatliv. 

 

Debatkulturen i undervisningen:

Når vi i undervisningen arbejder med udleverende materiale er det vigtigt, at vi overvejer, hvordan vi taler om emnet i en neutral og respektfuld tone. Der skal aldrig placeres skyld på den person, der uden samtykke bliver udstillet krænkende. Vi skal istedet have fokus på vores fælles adfærd omkring brugen af digitale medier.

bottom of page