BEREDSKAB VED DIGITAL MOBNING
Definition af mobning generelt
Når elever eller medarbejdere oplever sig mobbet, hånet eller udsat for nedværdigende, respektløs og grænseoverskridende behandling via sociale medier eller i det fysiske rum.
​
​
Ved digital mobning
Særlig opmærksomhed rettes her mod tilfælde, hvor der foregår deling af krænkende materiale (som f.eks. nøgenbilleder uden samtykke). En sådan handling eller lignende negativt udstillende adfærd på nettet betragtes som digital mobning.
​
Forebyggende beredskab
Alle elever på SG følger SG´s fastlagte progressionsplan med hensyn til digital dannelse. Herunder undervises der i god og hensynsfuld adfærd på digitale medier. Eleverne bevidstgøres om de afsnit i studie- og ordensreglerne som omhandler dette, samt de sanktioner der er forbundet med at overtræde disse.
​
​
Beredskab
​
-
Enhver mistanke eller konkret handling der indebærer, at personer har fået delt krænkende materiale skal meddeles ledelsen – eller en lærer/studievejleder, der skal gå videre til ledelsen.
-
Den krænkende part indkaldes til samtale hos rektor, evt. med følge af forældre/værge, hvis den krænkende part er under 18 år.
-
Ledelsen handler og sanktionerer som beskrevet i studie- og ordensreglerne.
-
Der ydes krisehjælp til den ramte.
-
Politianmeldelse overvejes alt efter omstændighederne.
-
Den ramte henvises til støtteforanstaltninger.
-
Skolen hjælper med at få fjernet materialet fra internettet og de sociale medier i det omfang det er muligt.
-
Der kan tilbydes konfliktmægling alt efter omstændighederne mellem de involverede parter aht. den videre trivsel på gymnasiet.
-
Der kan aftales opfølgende samtaler efter 2 uger og 2 måneder alt efter omstændighederne.
​
Bjarne Thams, Rektor på Solrød Gymnasium.